I år stiller Feministisk Initiativ op til lokalvalg for anden gang. Ligesom i 2017 stiller vi op til Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstadens regionsråd – og i 2021 har vi udvidet med Allerød Kommune, hvor vi stiller op til byrådet.

Det glæder os meget, at du tager dig tid til at læse vores politiske program for Kommunalvalget 2021 og vores regionale fokusområder. Inden du dykker ned i vores politiske program, vil vi gerne fortælle om os som parti, og hvorfor vi er her:

Vi har brug for et feministisk parti, fordi ingen af de eksisterende partier i landet har ligestilling og antiracisme øverst på deres dagsorden. Vi ønsker et mere ligestillet København. Feminisme er en borgerrettighedskamp, som kræver lige rettigheder og lige muligheder til alle.

Vi lever i et samfund, hvor der gøres forskel på folk på grund af mange forskellige kategorier: køn, seksualitet, klasse, alder, etnicitet, tro, religion, funktionsniveau, uddannelse opholdsstatus og nationalitet. Det vil vi gøre op med. Derfor sigter vores kommunalpolitik på at bruge konkrete politiske instrumenter til at udjævne ulighed og sikre størst mulig ligestilling på alle fronter.

Vi går til stemmeurnerne som intersektionelle feminister for at forny politik og forsvare og styrke menneskerettigheder. Når vi arbejder med feminisme som grundlaget for vores politikudvikling, gør vi det på baggrund af vores politiske prisme, der består af tre hovedkategorier: køn, minoritet og klasse. Prismen er det værktøj, der hjælper os med at tænke konsekvenserne af et politisk forslag igennem, så ingen bliver overset eller diskrimineret.

Vi tror på, at kampen for et mere retfærdigt samfund skal vindes sammen med de mennesker, vores politik handler om. Vi vil ændre politikken sammen med jer! Derfor opfordrer vi potentielle kandidater – også i andre danske byer – til at melde sig ind og stille op til kommunalvalget i deres kommune, så det feministiske initiativ kan brede sig ud i hele Danmark.

For os handler feminisme ikke om kvinder mod mænd. Det handler om alle former for diskrimination. For eksempel er det stadig den fødende, der har ret til mest barsel. Og det er stadig nemmere at få et job, hvis du hedder Martin og ikke Aisha.

Feminisme handler ikke kun om at stille spørgsmålstegn ved omverden, men også om at udfordre egne personlige forestillinger og værdier: Hvorfor gør jeg sådan? Hvorfor tænker jeg sådan her? I Feministisk Initiativ tør vi også at stille os selv disse spørgsmål, fordi:

Feminisme er noget, vi øver os på, sammen!

Lige barsel til alle forældre

I dag er der er stadig kun øremærket to ugers barsel til fædre. Over halvdelen af alle fædre tager kun disse to uger eller slet ingen barsel. Det betyder, at hver gang et nyt barn kommer til verden, tager faren i gennemsnit 36 dages barsel, mens moren tager 299 dage.

Det giver en kønsmæssig skævvridning af arbejdsmarkedet. De gældende barselsregler fastholder ikke blot løngabet mellem mænd og kvinder. Den giver også på sigt mødre langt dårlige sociale kår, da der opstår såkaldte ”barselshuller” i deres pensionsopsparing.

Sideløbende har fædre, medmødre og medfædre ikke samme muligheder for at knytte bånd til deres børn, når deres barselsrettigheder ikke matcher morens.

Derfor vil vi indføre en kommunal barselsordning, der øremærker 24 ugers barsel, det vil sige halvdelen af barslen, til kommunalt ansatte fædre, medfædre og medmødre.

Nul ansættelsesdiskrimination i Københavns Kommune

Alt for mange jobansøgere oplever at blive fravalgt allerede inden en jobsamtale på baggrund af deres køn, alder, etnicitet, civilstatus eller bopæl.

I et eksperiment fra Københavns Universitet i 2015 sendte to specialestuderende 800 jobansøgninger ud. Halvdelen havde et traditionelt dansk navn som afsender, halvdelen havde et mellemøstligt navn på. Undersøgelsen viste, at en person med et mellemøstligt navn i gennemsnit skal søge 52 procent flere job end en person med et traditionelt dansk navn. Med andre ord: Hver gang en etnisk dansker skal søge to job, skal en dansker med mellemøstlig oprindelse søge tre for at have samme chance for at få et arbejde – hvad end det er i det private eller offentlige.

Dertil kommer, at en anden undersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager viser, at 26 procent af danske virksomheder erkender at have diskrimineret på baggrund af alder, mens 12 procent har frasorteret en kandidat på grund af nationalitet, og 10 procent har diskrimineret på baggrund af ansøgerens køn. Det er ikke fair!

Derfor ønsker Feministisk Initiativ at etablere et anonymiseret ansøgningssystem til alle stillinger i Københavns Kommune, som fokuserer på erfaringer og kompetencer frem for køn, alder og etnicitet. Det skal sikre, dels at kommunen får de bedst kvalificerede medarbejdere, og dels at ingen borger bliver frasorteret på baggrund af diskrimination.

Mere hjælp til fattige ældre

Pensionister har vidt forskellige økonomiske muligheder afhængig af køn, etnicitet, civilstatus og uddannelsesniveau.

Omkring 4 procent af danske ældre over 68 år er økonomisk dårligt stillede. I denne gruppe er kvinder, personer med lav uddannelse, ugifte, skilte og indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret.

Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder indbetaler til deres øvrige pension. Kvinderne sparer ifølge Danmarks Statistik 26 procent mindre op end mændene – det, selvom de indbetaler en ligeså stor del af deres løn.

De fattige ældre har ikke mulighed for at investere i deres helbred på lige fod med andre ældre. De har et lavere forbrug, når det gælder sundhedsudgifter, og de bruger færre penge på for eksempel briller og særligt tandlægebesøg, som udgør den største forskel mellem gennemsnitligt og dårligt stillede ældre.

Derfor vil vi hæve det nuværende helbredstillæg, så det kan dække op til 95 procent af udgifterne for fattige ældre. Samtidig vil vi indføre gratis tandlægehjælp for denne gruppe borgere.

Efterværn til voldsudsatte kvinder

Partnervold er desværre stadigt udbredt i Danmark – og langt det meste går ud over kvinder. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 33.000 kvinder hvert år udsættes for partnervold.

Derudover flytter 2.000 kvinder hvert år på krisecenter, fordi de er i en akut krisesituation. Undersøgelser viser, at det tager cirka to år at ’bryde med voldens cirkler’. Et krisecenterophold varer gennemsnitligt 55 døgn. Derefter er risikoen for, at kvinder igen ender i en voldelig relation, stor: Hver tredje beboer på krisecentrene er gengangere.

Derfor ønsker Feministisk Initiativ at etablere et efterværn, som kontinuerligt i et år efter kvindens flytning fra krisecentret står til rådighed med overskud, praktisk hjælp og psykologisk bistand. Det vil vi gøre ved at give alle krisecentre ressourcer til at følge kvinderne i ét år efter deres ophold på centret, således at færre kvinder føler sig nødsaget til at gå tilbage til en voldelig partner.

Fordobling af pulje til frivilligt socialt arbejde

Frivillige foreninger, der driver socialt arbejde i Københavns Kommune, gør en enorm indsats og er dermed med til at aflaste kommunen i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne, ældre, flygtninge, borgere med handicap eller psykiske lidelser.

Foreninger og organisationer som Reden på Vesterbro, Indvandrekvindecentret på Nørrebro, Red Barnets Ungdom, Kirkens Korshær og Ungdommens Røde Kors er alle afhængige af støtte fra kommunens pulje til frivilligt socialt arbejde – den såkalte §18-pulje – så de for relativt små beløb og store frivillige kræfter kan udføre et helt essentielt arbejde for kommunens udsatte borgere.

Men foreningernes økonomiske vilkår er trænge og omskiftelige. De bruger meget tid på at søge penge fra §18-puljen, har stor økonomisk usikkerhed, da den korte bevillingstid betyder, at de ikke kan lægge strategier og sikre stabilitet i deres drift. Det går i sidste ende ud over de brugere, der benytter tilbuddene.

Feministisk Initiativ vil derfor fordoble §18-puljen, så den hæves fra 18.750.000 til 37.500.000 kroner om året.

Desuden vil vi øremærke 30 procent af puljemidlerne til flerårige projekter, der løber over hhv. tre og fem år. Det vil gøre foreningernes i stand til at lægge mere langsigtede strategier for arbejdet.

Vil vil også øremærke 15 procent af midlerne til foreninger, der i deres ansøgning beskriver, hvordan de arbejder med køn og ligestilling.

Faste socialrådgivere i udsatte boligområder

I udsatte boligområder – de såkaldte ghettoer – er der en overvægt af mennesker på overførselsindkomst og med lavere uddannelse. De har det på mange måder svært i et offentligt system, som er svært at navigere i. Derfor har de brug for mere socialfaglig bistand end den gennemsnitlige dansker.

Et forsøg, som har kørt siden 2010, har knyttet 10 socialrådgivere til i alt 112 belastede daginstitutioner i Københavns Kommune. Indsatsen har haft meget positive resultater. Feministisk Initiativ ønsker derfor at overføre de gode erfaringer og resultater på institutionsområdet til de udsatte boligområder.

Vi ønsker at tilknytte faste socialrådgivere til hver af de er tre københavnske boligområder, som er på den nationale ’ghettoliste’. Socialrådgiverne skal have fast placering og faste åbningstider for på den måde at skabe kontinuerlig kontakt med borgerne. På den måde får de et gennemgående kendskab til den enkelte borgers udfordringer, og borgeren vil opleve at møde en socialrådgiver, som ikke bare er et kendt ansigt, men måske også et menneske, hun er tryg ved.

Det vil gøre det nemmere at forgribe de sociale problemer og komme dem til livs. Samtidig vil det være en forebyggende indsats, som sikrer, at færre unge rekrutteres i bander på sigt.

Reel ligestilling i Københavns Borgerrepræsentation

Mænd udgør fortsat 70 procent af danske byrådsmedlemmer.

En opgørelse fra Avisen Kommunen viste i maj 2017, at særligt udvalgene for teknik og miljø samt havneudvalgene er mandsdominerede – her er henholdsvis 83 og 88 procent af medlemmerne mænd. Vores kommunalbestyrelser ligner med andre ord et hjem i 1950’erne.

Kvinderne er derimod overrepræsenteret i undervisningsudvalgene og omsorgsudvalgene, hvor de udgør henholdsvis 48 og 43 procent. Selvom færre end hvert tredje byrådsmedlem altså̊ er kvinde.

Det er naturligvis et demokratisk problem, for det illustrerer, at vi som samfund stadig tænker i stereotyper om, hvad henholdsvis kvinder og mænd er gode til. Det vil vi gøre op med i Feministisk Initiativ.

Derfor vil vi indføre kønskvoter i Københavns Borgerrepræsentation, således at mindst 40 procent af medlemmerne i alle udvalg skal være kvinder, og mindst 40 procent skal være mænd.

Regionale fokusområder

Regionen varetager vigtige områder, som har konsekvenser for mange mennesker. Vi har tre fokusområder, vi vil arbejde med og udvikle politiske forslag på sammen med de foreninger og grupper, der har viden på områderne.

Bedre psykiatri

Vi vil opprioritere psykiatrien. Psykisk sygdom skal sidestilles med somatisk sygdom!

Fra 2011-2015 er det samlede antal patienter i psykiatrien steget med 26%. I samme periode er antallet af sengepladser kun steget med 2,4%, og udgifterne pr. patient er faldet med 11%. Det betyder dårligere eller manglende behandling af patienter. Svingdørspatienter, langtidssygmeldinger og yderligere marginalisering er konsekvensen.

Det har også konsekvenser for de ansatte i psykiatrien og på bosteder. Det giver et dårligere arbejdsmiljø – og det kan øge risikoen for vold, at der er underbemandet.

Ordentlige forhold for transpersoner

Transpersoner skal have kompetent og tilgængelig behandling!

Transkønnethed er taget af listen over psykiske sygdomme, men behandlingen finder stadig sted i psykiatrien. Transpersoner oplever ofte en uværdig behandling i sundhedsvæsenet og i særdeleshed hos Sexologisk Klinik, som har monopol på behandlingen.

Vi ønsker, at transpersoner får en behandling baseret på information og samtykke. En behandling, som skal kunne varetages af flere faggrupper, f.eks. gynækologer. Det frie sygehusvalg skal også gælde i relation til transproblematikker.

Feministisk eftersyn

Vi vil kigge lovgivningen og forvaltningen efter!

”Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning” hedder det i §4 i Ligestillingsloven. Dette sker ikke i tilstrækkeligt omfang.

Vi vil give de politiske beslutninger og forvaltningen et feministisk eftersyn med fokus på køn, klasse og minoriteter. Der skal udvikles en strategi for at undgå strukturel diskrimination af personer, uanset hvem de er.